tirsdag, juli 3

Tegn på du er en guru

For nogle uger siden var én af mine kolleger på et kursus jeg selv tog et år siden. Det er et kursus mange holder tæt til hjertet og kursus holderen har en nærmest gudeagtig omdømme indenfor fysioterapi.
Dog, som jeg også blev enig med min kollega om, så lugtede det en smule. I mange instanser sneg der sig et red flag ind, man enten fik en snært af eller viftede væk. På den afsluttende dag af kurset stank hele bygningen af det dog.
"Jeg har ret, fordi jeg ved at jeg har ret" - Guru



Fysioterapi er definitivt et "blødt" fag. De fleste fag der arbejder med mennesker kan vurderes sådan. Det bygger på den forandrende og ukontrollerbar natur af menneskelige følelser og overbevisninger. Denne definition bliver dog også brugt som en undskyldning for at liste en masse kurser og behandlingsteorier ind, som ikke er evidens-, men erfaringsbaseret. Som i kan læse i mine andre indlæg er det ikke noget jeg er synderligt glad for.

Det er vigtigt at påpege at det, i klinik-regi, ikke altid kan forventes man kender alle dele af en problematik når en patient kommer ind af døren. I visse tilfælde bliver man nødt til, som praktiserende behandler, at læne sig op af egen og andres erfaring. Jo mere erfaring man har, jo større er chancen for man har oplevet patienter med historier og symptomer der ligner dem man står med nu. Hvis man har haft succes med at gøre A, så prøver man A igen - om det følger retningslinjer eller ej.

Det var også den overbevisning jeg gik ind med, da jeg sad på førnævnte kursus. Her var en person, med mange års klinisk erfaring, der havde oplevet et hav af patientgrupper og patientcases. Denne person havde nu valgt formålet at formidle denne erfaring videre til næste generation.
Dog, må jeg indrømme, kunne jeg begynde at ane en gyselig lugt, da kursusholderen gav os et papir med hans personlige meninger og holdninger til behandlingsteorien, han gav kurser i. Ét styks A4 papir med korte noter som lugtede bekendeligt af mand-i-lænestol-med-pibe-der-betænktsom-fejlfortæller-fortiden.🚩
Det hjalp heller ikke at næsten al forskning, som skulle bekræfte at den mængde penge, kurset nu kostede, ikke skulle have gået til et nyt TV, langt fra var oppe på det forventede niveau. 🚩
Lokalet fik endda en dunst af rød flag da en anden behandlingsteori blev nævnt og kursisten, lettere irritabel, fortalte om, hvordan han, efter sigende skulle have haft mødt grundlæggeren af denne anden behandlings teori, hvor grundlæggeren havde fortalt at den grundlagte teori havde fejl og mangler - ikke at disse er blevet genkendt og rettet i de mange udgaver der nu er af teorihåndbogen. 🚩🚩🚩

Da jeg forlod kursussalen en søndag eftermiddag, blev jeg enig med mig selv om jeg nok ikke behøvede resten af kurserne.

Det er vigtigt for mig at pointere at jeg ikke klandre den teori eller behandlingsmetode der blev undervist i til kurset, men mere den måde teoriholderen prøvede at rygdække sig på. Det kan være nok så rigtig at UV-stråler er kræftfremkaldende, men det er ikke fordi "det har jeg bare altid haft en fornemmelse for, og jeg har ofte ret i mine fornemmelser".

Kurset kan dog bruges til eksempel på et fænomen som spreder sig som en steppebrand.
The Rise of the Gurus.
Vi har alle stødt på dem på de sociale medier. Mennesker som David Wolfe, Dr. Mercola og Vani Hari, er mennesker, som med meget begrænset videnskabeligt grundlag, men meget stærke meninger, forklarer folket om sundhed og sundhedsbehandlinger. De blokerer gerne folk der fortæller dem de ikke har ret, ligesom de gladeligt forklarer de er blevet "forfulgt af folk der er betalt for at vildlede".
Ofte finder man, inde under facaden af søde facebook billeder og fitspiration citater, et grimt ansigt som fortæller DETTE🚩ER🚩IKKE🚩EN🚩GOD🚩PERSON🚩AT🚩FØLGE🚩

Dog finder vi ikke kun disse personer på de sociale medier. De findes i mange afskygninger og i mange former. Ofte kender vi personer fra vores dagligdag der begynder at lugte lidt af guru.
Tænk jer godt om og overvej hvor ofte du har hørt en sætning lignende denne "Nu har jeg arbejdet med dether i 20 år, så jeg tror nok jeg ved hvad jeg gør."
Indenfor de sidste par måneder, hvor jeg har blandet mig mere i debatten, har jeg hørt den sætning nok til jeg aktivt bliver sur bare jeg skriver den.
For begrundelse i sig selv er en non-sequitur. Bare fordi man har gjort noget i 20 år, betyder ikke man ved hvad man gør. Det er muligt at gøre noget forkert i mange år, så længe man enten ikke bliver irettesat eller aktivt ikke vil gøre det korrekt. Tænk tilbage til en som Carsten Vagn-Hansen, som hårdnakket mener kemo-terapi er farligt og gerne vil have folket til at søge "alternativ kræftbehandling" i stedet. Carsten er 80 år og uddannet læge, så han må jo have ret når han holder foredrag for anti-vaccinationsforeninger som May Day og Vaccineinfo.dk.
Nej selvfølgelig har han ikke det.

Carsten går, som de andre jeg har nævnt i indlægget, imod den massiv kerne af evidens som skaber grundstenene for vores udviklende måde at behandle på. Ofte bliver dette gjort på baggrund af spinke håb og personlig erfaring.

Erfaring er dog ikke en så god kilde som vi gerne vil fortælle os selv det er. Ofte kan erfaring forsinke eller helt stoppe en udvikling. Et studie tilbage fra 2002, diskuterer, at selvom erfaring er en vigtig faktor, er den, i sig selv, fejlagtig og modstridende.

Clinical experience as evidence in evidence-based practice

Artiklen berører klinisk erfaring som evidens hos sygeplejesker. Der er brugt en række case scenarier som så skulle danne grundlag til handlingsorienterede spørgsmål. I studiet identificeres 3 hovedtemaer som forårsager systematiske fejl i behandling, overconfidene, hindsight bias samt base rate neglect.
Disse emner bliver også berørt i denne artikel om kognitive bias indenfor ophtamologi

Clinical decision-making: heuristics and cognitive biases for the ophthalmologist

Heri bliver der givet en længere liste af heuristik, dog i samme bane som foregående artikel.

I begge artikler er der et gennemgående tema; der ligges vægt på det menneskelige element i sundheds faget. Der er brug for en enormt stor og omfavnende viden indenfor sundhed, der betyder vi ofte laver logiske genveje for at holde vores deadlines. Disse genveje er dog ikke altid lige smarte og kan betyde vi springer over hvor gærdet er lavest.
Dette er selvfølgelig ikke en nyhed og man gør allerede en masse indenfor fysioterapi for at komme det til livs. Vi bliver trænet i teste afkræftende, hvilket betyder vi skal ræsonnere en hypotese og derefter prøve at afkræfte at denne er sand.

Desværre ser det ud til, når man står med sin autorisation i hånden, er det sjældent at ens overbevisning bliver sat på prøve. Ofte sker dette kun når vi har patienter som ikke reagerer som vi forventer. Dette er et stort problem, da vi ikke udelukkende kan bruge patientfeedback til at bekræfte om vi gør det korrekte, men kun om deres forventning er blevet indfriet.

Det værende sagt, hvordan gør man noget ved det - hvordan undgår vi at blive fanget i guru-forklaringer og mærkelige søvandsforklaringer?
Ovenstående artikel har nogle forslag til "debiasing" - her er dem jeg selv finder vigtigst:

  1. Overvej altid alternativer
  2. Følg retningslinjerne
    • Nok mest relevant for personer der arbejder indenfor en profession med retningslinjer. Men de er et godt sted at starte. Taler retningslinjerne ikke for din overbevisning, er din overbevisning nok ikke korrekt.
  3. Metakognition
    • Bygger på idéen om System 1 og System 2 tænkning. Beslutninger laves bedst når man får lov til at tænke over tingene. Nogle gange kan det hjælpe at forstå flere dele af et problem, i stedet for at gå med den første intuition man har. Tænk f.eks. hurtigt over dette spørgsmål, svar prompte og læs så svaret bagefter. Hvor mange dyr af hver art tog Moses med på arken?... Svaret er 0.
  4. Opsæt et miljø for feedback
    • Sørg for at have et netværk, hvor der er et miljø der giver mulighed for ærlig feedback uden emotionel response. Et sted hvori man kan oprejse saglig kritik der bliver taget op til overvejelse.
Kritisk tænkning er, i sin renhed, ikke svært at gøre. Dog er det svært ikke at falde i. Vi er, som mennesker, under enormt pres konstant, hvilket gør vi ofte tager forhastede beslutninger, baseret på hvad vi har oplevet før. Det er helt normalt. Vi skal bare huske det er i orden at tage fejl og at acceptere og lære af disse fejl er det der gør os bedre til det vi engang laver.
Vi skal roligt slippe vores ideologiske syn på sundhed og tillade os selv at indrømme vi ikke har ret. Det er ikke en svaghed, men en styrke.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar