Sidste år fandt jeg sådan en smuk tingest tæt på min lejlighed. En Trænings Pavilion! Helt tilbage i 2001-2002 begyndte disse fantastiske pavilioner at skyde op i Danmark og med stort held, ramte én af dem næsten i min egen baghave.
Dog kan jeg ikke rigtig finde meget snak om disse skønheder ude blandt fitnesstos.. bloggerne, så jeg tænkte jeg ville presse et meget ambitiøst projekt i gang! Nemlig den første i en serie om gode alternativer til fitness centre og crossfit klubber kaldet:
Go' Træning!
Det fede ved disse trænings pavilioner er:
- Det er hundrede procent gratis!
- Størstedelen af øvelserne er helkrops øvelserne som betyder, man får styrket musklernes evne til at arbejde sammen.
- Træningen er udendørs, så du får både frisk luft og ægte lys. Din krop vil elske dig for det!
- Man kan let træne sammen med andre og gøre det til en social begivenhed. På den måde bliver træningen lidt sjovere.
- Siden det hele både er udendørs og så åben, er det supergodt til børn og unge også.
- Der er lys i pavilionen, så man kan egentlig træne alle 24 timer i døgnet.
Det skal man være opmærksom på er:
- Der er nogle instrukser på pavilionen til trænings øvelser, men fordi det er mest træning med egen vægt er det vigtigt at være opmærksom på ens holdning igennem øvelserne.
- Det kan være lidt hårdt for hænderne, så jeg anbefaler man har nogle trænings handsker på.
- Hvis man lider af pollen allergi eller har lidt astma, kan det være man mærker en knude i halsen imens man træner. Det er ikke noget direkte farligt som skal holde en fra at træne, men det er godt at være opmærksom på det.
- Det kræver styrke at træne med egen vægt, så det er smart at tænke på hvilke øvelser man vælger at træne. Styrken skal dog bare trænes op med tiden.
Hvis du nu tænker: Jamen, hvilke øvelser kan jeg så træne på sådan en tingest? Skal du ej frygte, for i næste indlæg vil jeg komme igennem de øvelser man kan lave på sådan en pavilion!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar