Det er selvfølgelig ikke noget man går væk fra uden nogle knobs fra lægfolk eller sundhedsuddannede dog. Placebo er nemlig en meget anerkendt effekt man ikke skal lade sig kimse af.
Nej, men det skal vel ikke være dét vi behandler vel!?
SMERTE! SMERTE! HJÆLP MIG JEG HAR ONDT!
Det bliver stille og roligt hverdagskost på klinikken at man hører om at "det gør ondt der og når jeg gør det". Det er blevet til en så kendt reaktion at behandlere imellem har en sætning for det.
"Det gør ondt, liiige der, liige der hvor min finger er gør det ondt, liiiige der, hvad tror du det kan være!?"
- Det er fordi du konstant trykker på det..
Spøg til side, er behandlere ofte meget opmærksomme på, hvad der får lægfolk op af sofaen.
> Smerte <
Du kan have to personer, i samme aldersgruppe, samme køn, samme demografi og samme lidelse i samme fase, men to VIDT forskellige smerteoplevelser. Hvor den ene nærmest ikke kan sove om aftenen og ryster som et espeløv når "træning" benævnes - gør det lidt "avs" på den anden, ikke noget der stopper personen i dagligdagen, men irritere lidt når personer skal sove.
Af denne grund bliver der lagt stor vægt, både under fysioterapeut uddannelsen og fys-kurser, på at man ikke skal jage smerten. "Don't chase the pain!".
For den smertelokation man kommer med, er ikke altid der hvor problemet egentlig ligger. Og, hvad der ligger, bliver ikke spontant bedre indenfor 24 timer.
Dog er det her der VIRKELIG er penge at hente for alle selvstændige behandlere (fysioterapeuter inkluderet). Folk kommer ofte til behandling på det tidspunkt at deres symptomer er på det højeste. De vil sælge deres bil for en enkelt nat med fred - og det kan lade sig gøre, så længe man ikke kigger for dybt i baljen.
Regression to(ward) the mean fortæller at, ofte, vil en ekstrem variable ved første måling, være faldet til gennemsnit i næste måling, og, hvis en variable er ekstrem ved anden måling, vil den have været gennemsnitlig i målingen før.
Eller, ofte vil en observation af et ekstraordinær tilfældigt fænomen ved én måling ikke vise samme ekstraordinære tilfældige fænomen ved anden måling.
For at trække det tilbage til det jeg gerne vil oplægge kan man sige at, hvis en person med ekstreme skuldersmerter får en "quick-fix" behandling ved første besøg og behandlingen giver spontan bedring af smerter og bevægelighed, vil personen sjældent opleve samme ekstreme og pludselige bedring ved anden "quick-fix" behandling.
Det betyder også, ligemeget hvor gode vi er til at fortælle at quick-fix behandlingen ikke er en holdende behandlingsform, vil patienten hovedsagelig huske den ekstreme forbedring som skete ved første behandling og ofte styre mod behandling som giver samme effekt.
Fysioterapeuter ved, ofte, godt at den behandling de går i gang med nu, er en "quick-fix", en hurtig behandling hvor det måske siger knæk, eller patienten spontant øger bevægeligheden i en legemsdel.
Det er en behandling som ikke holder ret lang tid. Dog ved patienten det ikke altid.
De tror vi er en form for sundhedsguru, som igennem mystiske kræfter og - HELT SIKKERT - energier, har behandlet deres symptomer, PÅ ÈEN ENKELT BEHANDLING!
Får de hørt på os bagefter når vi siger "træning" og "undgå forværring af symptomer, ved, igen, at ryge tilbage i det samme mønster som skabte smerten"?
nej.
Problematikken ligger nemlig ikke hos patienten, men på vores behandlerskuldre. Fysioterapeuter er en profession som ønsker troværdighed. Hele vores autorisation og etiske retningslinjer peger på dette. Ærligt talt synes jeg det er pisse sejt.
Derfor er det også noget skidt når vi, som behandlere, vælger at behandle smerter med alternative spirituelle metoder (læs - metoder som ikke kan eller er blevet bevist). Eller sidder og hamrer en hammer på en muskelsene for at skabe en midlertidig bedring.
Vi er ansvarlige for denne persons behandling. Hvis vi vælger at bruge kraniosakral massage eller refleksologi for en frossen skulder, vil behandlingsformen modtage en form for værdighed. Som hvis Stephen Hawkings brugte EMF målinger til at finde spøgelser.
At individer vælger at sidde hos en clairvoyant som ved din døde farmor elsker dig, men ikke kan dit fulde navn, er deres sag, men vi skal ikke ryge i samme bås.
Vi kan nok så meget finde det lidt mystiske øst eller det fascinerende mellemøstlige interessant i vores fritid - men på arbejdet har vi andre mennesker i hænderne. De kommer til os fordi vi har fået "The Mark of Approval" fra sundhedsministeriet om vi ved hvad vi snakker om. Det er en ære og et ansvar. Det er hvertfald min mening.
Af samme grund er det også vigtigt at vi acceptere vores begrænsninger. At vi ikke prøver at behandle forkalkning af øjenmuskulatur med akupunktur. At vi ikke prøver at kurere depression med motion. At vi ikke fortæller vi kan behandle unge piger med "bivirkninger efter HPV-vaccinen". At vi er klare i spyttet med, hvad er det VI kan gøre - og at vi henviser videre, hvis problematikken ikke kan behandles gennem fysioterapi. Fordi vi som fysioterapeuter har et ansvar overfor patienten.
Det har i lang tid været standarden at man siger at ca 30% af en behandling er placebo. Det som menes er at næsten 1/3 af det som gør en patient får det bedre, er at patienten tror det bliver bedre, hvilket desværre også inviterer til en masse pseudobehandling mhp at så længe folk tror at få pumpet ozon ind i røven kurere dig, så vil du blive rask af at få pumpet ozon op i røven. Eller du lader en behandler i en hvid kittel putte mageneter på din mave for at diagnosticere dig med en alkaniseret krop med borealis bakterier.
Der vil være nogen, når de er færdige her, som stadig vil mene at de 30% placebo er værd at læne sig op af. Det kan jeg godt forstå, det har taget mig utrolig lang tid selv at forstå hvor oldschool den forklaring er. Derfor vil jeg også gerne henvise til en betydelig bedre dissektion af emnet, som er skrevet af Science Based Medicine, hvor de fortæller mere om regression to the mean, simpsons paradox, hawthorne effekt og mere.
Grunden til jeg "sælger" dette blogindlæg fra SBM er ikke fordi det bekræfter min pointe, men fordi indlægget berører en masse emner, som vi allerede ser indenfor sundhed. Det vurderes at ca. 80% af alle akutte rygsmerter spontant heler sig selv indenfor maks 2 måneder. Det er jo ikke sket grundet placebo, men en anden mekanisme, som vi jo må accepterer også indgår i den masse vi før har kaldt placebo - naturlig heling.
En anden ting der sker, som vi alle har oplevet er Hawthorne effekten - idéen om, man ændrer sin adfærd når man ved man er med i et forsøg (en ting som ofte har indflydelse på ernæringsstudier).
Afsluttende ord
Som sundhedspersonale er det vigtig vi er til stede for patienten. Det er patienten der er ekspert i deres smerter og problematikker. Vi skal høre på dem og sammen med dem finde en behandlingsplan som begge finder tilfredsstillende. Men det er vores opgave, som ekspert i sundhed, at formidle den enorme rygsæk af viden vi akkumulerer videre til patienten - og med den opgave ligger også ansvaret for at være kritisk overfor den viden vi fremlægger. At vi ikke lader os snyde af cirkus tricks, men hjælper patienten med at komme deres problematik til livs.
Og det gør vi ikke gennem placebo behandlinger og Quick-Fix'es.
Mere evidens - mindre frygt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar