onsdag, juni 4

Åååh den skide ryg! - Revitalised

Som et led i mit evindelige eventyr om manden der oversprang overspringshandlinger, har jeg valgt at gennemgå nogle af mine gamle indlæg og rette dem. 
Formålet er at sørge for at indlæggende reflekterer den evidens der er på givende områder.


Gør den skide ryg ondt igen, igen?
Det er lige meget hvad du gør og den gør stadig ondt?
Rygsmerter

OBS - jeg går ikke ned i detaljer med rygsmerter og hvor de stammer fra, da det er ekstremt kompleks og der er ofte brug for en fysioterapeutisk undersøgelse for at konkludere.
Rygdiagnosticering følger nogle meget godt definerede retningslinjer. Ofte ligger det komplekse i, hvordan vi formidler vores fund videre til patienten.

Jeg blev meget overrasket, for et par uger siden, da jeg så at én af dem der var tilmeldt på mit ryghold var en 21 årig ung herre med en lumbal diskusprolaps. Endnu mere overrasket blev jeg da jeg fandt ud af hvor mange unge som går til kiropraktor på grund af tilbagevendende rygsmerter.
Nik kan det nok! Den ryg skal kunne holde dig indtil du dør!

Ryg skal nok holde, dog er jeg enig i "fys stud'en" om at der er noget galt, når patienter modtager passiv forebyggende behandling. De to ord hænger ikke sammen.

Hvad giver rygsmerter?
  • Dårlig postur - om dette er "teenager/gangsta postur" eller "girly posture" er ligegyldigt. Din holdning har stor betydning for den belastning din ryg skal holde. Så ret dig op! Jeg kan mærker vi dykker direkte ned i fejlsutningerne her, fys stud. Rygsmerter kommer ikke af dårlig holdning. Det personlige eksempel er din dårlige siddestilling, som til 2018 stadig gør du ligner en banan når du sidder. Jeg kan fortælle dig der stadig ikke har været perioder med "rygsmerter". Evidens peger på der ikke er en korrekt holdning. 
  • Siddestilling - sidder du og hænger flere timer eller sidder du part tout uden ryglæn arbejder din ryg unødigt hårdt, som i sidste ende går ud over dig! Det eneste reelt korrekt her er "flere timer". Vi ved at en hvilken som helst vedvarende stilling har en risici for at giver rygGENER. Altså som i, din krop reagere på en vedvarende belastning og fortæller dig at du skal ændre din stilling for for at aflaste.
  • Tunge løft - hvis du har et arbejde der kræver mange løft eller flytning af tunge genstande igennem en dag, overbelaster du over tid din ryg, hvert fald hvis den ikke bliver trænet. Endnu mere hvis du ikke løfter ordentligt. OBS! Dette gælder også når du træner, tunge vægte som skal flyttes rundt, dødløft, crossfitøvelser - ALT! De simple råd fortsætter. Et simpelt studie fra 2017 viste der ikke var flere eller forværring af ryggener i forbindelse med tunge løft. Igen taler vi om gentagne belastning af muskulatur. Lyt til din krop, siger den en legemsdel er træt, skal du reagere ved at aflaste.
  • Svag ryg - jamen det er da flot du kan lave en masse mavetræning og liiiige har kørt nogle enkelte sæt på den eneste rygmaskine i træningscenteret. Det er bare ikke nok. Din ryg har brug for dig! Du har ikke en svag ryg. Punktum.
Hvad skal der bare ikke ske?
  • Strålende smerter ned i det ene ben - Hvis du mærker dit ben det sover, strålende smerter, dump fornemmelse i benet, imens du har ondt i ryggen er det direkte til lægen.
Hvad kan man gøre for at undgå rygsmerter?
  • Træn den ryg! Fitness centre har maskiner til ryggen! Ellers er der her nogle stabilitetsøvelser!
  • Brug korrekt løfteteknik. I tvivl? Klik her
  • Når du sidder, så brug ryglænet. Bruger du en kontorstol så hav en arbejdsposition, hvor du læner dig frem til bordet og en afslapningsposition, hvor du læner dig tilbage i stolen.
  • Sid ikke ned hele dagen! Få rejst dig op! Gamer du meget, så rejs dig op i pauser, mellem spil, når der er raid pause, whatever. Skriver og læser du meget blogs o.lign., så få rejset dig op efter hver indlæg og bevæg dig lidt rundt. BARE KOM OP AF STOLEN!
Det kan ikke undgås at man får rygsmerter af den eller anden grad, men at få dem i 20'erne og invaliderende nok til man melder sig syg, det kan undgås 90% af gangene hvis man faktisk passer på sig selv! Så tag dig nu godt af din ryg. Træn den, løft ordentligt, mærk efter den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar