tirsdag, juli 29

Go' Træning - Start din løbetræning

Åååh gud! Endnu et cardio indlæg?
Sorry folkens! Jeg fortsætter trenden fra sidste indlæg med noget mere brugbart.
I lang tid har jeg fået at vide, jeg burde smide nogle træningsprogrammer op til den ene og den anden træningsform. Dette er noget jeg har holdt mig fra, da dette allerede bliver gjort af en del, hvor nogle faktisk laver nogle helt fint - skide gode programmer. Derfor så jeg intet formål i jeg også skulle kaste mit flaskebrev i havet af flaskebreve og håbe min blev valgt frem for så mange andre.
Af denne grund håber jeg da også jeg kan bringe bare noget nyt til dansegulvet. Måske i form af flotte farver eller et sammenkoblet mojo-femi guldkæde.. BARE NOGET NYT!


START DIN LØBETRÆNING... i dag

HOVSA! Troede du lige at du bare kunne klikke på indlægget og BUMTIKABUM så lå det hele her? Nopedy nope! Bloggers måde at tracke indlæg på er så skide wonky at jeg ændrer på hele lortet og skriver nørdede indlæg og lægger programmerne ANDETSTEDS! Muahaha....ha..

Jeg har før talt om løbetræning eller kredsløbstræning og herom også det positive og negative om dette. Hvis du ikke har læst disse indlæg endnu vil jeg anbefale du hvertfald har dem som backup. De kan findes:


Samtidig vil jeg anbefale at du læser om restitution
Alt dette er ikke et must at læse, men hvis du ved disse ting gør det ikke bare mit men også dit arbejde meget lettere (mest mit. Jeg gider ikke gentage mig selv)

Løbetræning har i lang tid været den mest udbredte træningsform der findes, nu kun overgået af "fitness" og selfies. På grund af kroppen nærmest er bygget til bevægelse er der ekstremt meget konkurrence og selvmotivation at hente i løb og derfor er det også vigtigt at tage denne i brug!

Først og fremmest kommer det vigtige spørgsmål som mange nok har stillet. Skal jeg løbe en konstant kadence eller i intervaller.. Til det vil jeg kun sige.. LÆS INDLÆGGET! Hver har sin fordel!
De næste mange spørgsmål jeg personligt stiller mig selv er:
Hvor lang distance burde jeg starte med?
Hvor lang tid burde jeg træne i?
Hvor mange dage om ugen burde jeg løbetræne?
Burde jeg træne sammen med andre eller for mig selv?
Hvor stramme bukser kan jeg mon komme ned i?
Burde jeg tage et selfie før jeg løber?... hvad med efter?

Som start kan jeg sige, nej... nej du burde ikke tage et løbe selfie. Før eller efter. Og hvis du kan tage et post-træningsbillede uden at ligne en der har trænet vil jeg anbefale du ikke tager noget med der har kamera i. Find den gamle MP3 frem i stedet.

Hvor lang distance burde jeg starte med?
Ligesom al anden træning skal kroppen vænne sig til denne nye træningsform. Og alt i forhold til hvor erfaren og vant du er til at træne, kan løbedistancen ændre sig. For de helt nye, passer det helt fint at starte op på 2-3 km, imens lidt mere erfarne kan starte på ca. 4-5 km. I sidste ende skal man dog altid regne med at ens lægge kommer til at blive ømme bagefter. Det er meningen!
Jeg vil anbefale at man starter ud med at optegne en rute i sit nabolag, hvor man ikke behøver at stoppe op for rødt lys eller større folkemængder.
IForm har en rutemåler her (Med et medlemskab til iform kan man gemme og dele sine løberuter med andre, hvis man er til den slags)

Hvor lang tid burde jeg træne i?
Helt i starten vil jeg ikke anbefale man går efter at løbetræne i et bestemt tidsrum. Siden der er flere og flere løbeapps til mobilen (og billige puls-ure til "Let Me Take a Selfie" legionen) er der mangt en mulighed for at finde ud af hvor lang tid løbeturen tog samt din generelle hastighed m.m.
Så i stedet for at forvente at træningen tager et specielt tidsrum, er det bedre at vurdere dataen for konkurrence.. Eller.. bare... løbe og være i nuet..

Hvor mange dage om ugen burde jeg træne?
Ligesom al andet træning, er det en fordel at have restitutionspauser. Dvs du ikke går ud og løbetræner hver dag. Du går ikke ud og træner den samme muskel to dage i træk. Slet ikke hver dag. Én dags pause minimum. Hvis du føler du kan løbetræne to dage i træk, har du enten ikke løbet hårdt nok dagen før eller langt nok dagen før. Restitution.. Brug den.
Start ud med at afprøve løbetræning to gange ugentlig. Går det fint kan du prøve at sætte en tredje dag på. I dagene du ikke løbetræner kan du jo altid styrketræne jo. Styrketræning øger løbehastigheden.. just sayin'

Burde jeg træne sammen med nogen eller alene?
Det er simpelthen en smagssag. Nogle føler de bliver presset mere når de løber med andre, nogle føler sig presset af det. Det er op til hvad DU har bedst af. Bare husk på, at træning med andre betyder ikke det nu er en social event. I løbetræner sammen. I presser hinanden. I skal formå at være så forpustet at i ikke kan eller har lyst til at snakke med de andre.
Hvis man godt kan lide at træne i fællesskab vil jeg anbefale man finder en på ca ens eget niveau eller lidt højere. På den måde kan i opleve hele træningen sammen og har bedre mulighed for at presse hinanden.

DU NÅEDE IGENNEM DET! HER ER TRÆNINGSPROGRAMMERNE!
INTERVAL LØB
KONSTANT KADENCE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar