Dog har jeg stadig fulgt med i både fitness trends, mainstream mediernes sundhedsflip og "sommer sæsons" trends... dog på sidelinjen. Og man skal godt nok lede længe efter noget der er mindre evidensbaseret end det som man falder over. Alt fra "Spis intet!" til "Spis ALT!", "Træn 10 min dagligt" til "Træn 2 timer, 4gange om ugen!". Intet er bygget op omkring, eller bakket op af, studier.
Derfor, som både en venlig langemand og en hjælpende hånd, vil jeg super gerne introducere alle der gider for Oxfords Hierachy of Evidence!
Evidens Hierarkiet
BOOM! Sådan ser den ud. Der findes MANGE forskellige måder at klassificere evidensen. Alt fra Level I - VI til 1a-5. Selve klassifikationen skal ikke forvirre nogen. Der vil sjældent stå "En level 1b evidens artikel har vist..."
Dog vil der ofte stå "kohorte studie,..." eller "case control..." etc.
På denne skala er det meget let at se, hvor de forskellige studietyper ligger, i forhold til hinanden, med SR af RCT værende det stærkeste og ekspert vurdering/mening være det laveste... (Nedenunder 5 ligger selvfølgelig erfaringsbaseret viden, guds ord og "jeg har hørt fra én at,...")
Hvis vi tager skalaen hurtigt nedenfra og op ligger det sådan at:
5. Ekspertvurdering/mening
Udtalelser af en person med en forskergrad eller specialuddannelse indenfor givende meningdeling. F.eks. en Ph.D i Muskelbiologi, som udtaler sig om effeketen af steorider på muskelstyrken. Grunden til den ligger i bunden er, at selve udtalelsen ikke kan bruges alene til at skabe en generaliserbarhed (fancy ord for "sådan er det bare!... Tage...")
4. Case Series, kohorte studier og case-control studier af dårlig kvalitet
Studier som kun bevæger sig på et teoretisk niveau, langtidsstudier med lav besvarelsesprocent eller deltagergruppe samt observationsstudier uden lav sammenlignelighed... eller.. homogenitet...
F.eks. kan det være et studier der viser at mellem 24 februar 1987 og d. 24 februar 2013 var der 10.586 rygere i Danmark som fik KOL ud af 500.000, hvori 60% sprang fra.
Selvom disse studier kan give nys om noget, så kan de aldrig stå alene til at fortælle noget relevant.
3b. Individuelle case-control studier
Case-control studier ønsker at observere om en given "udsættelse" giver det samme "resultat". F.eks. om en gruppe, udsat for 1D musik, bliver hypersensitive overfor gruppesplittelse sammenlignet med en gruppe som ikke har hørt 1D musik.
Her har vi så at gøre med en studietype som har en tilpas deltagerprocent og rapporterer en tilpas lighed til at kunne fastlå et resultat. Grunden til dette ikke ligger højere op, er dog at man først og fremmest allerede ved, hvem der har og ikke har hørt 1D musik, før undersøgelsen er gået i gang. Derfor vil et sådan studie aldrig kunne fastslå om personer der lytter til 1D bliver hypersensitive eller om dem som er hypersensitive allerede vælger at lytte til 1D. Man kan kun finde sammenhæng mellem de to emner, ikke hvad der forårsager hvad.
3a. Systematiske Reviews (SR) af case-control studier
Det er så bare flere case-control studier, som er systematisk udvalg og vurderet, baseret på specifikke inklusions og eksklusionskrav (for at ekskluderer studier af dårlig kvalitet og inkludere studier som har så meget med samme emne at gøre som muligt).
Det giver lidt sig selv, hvorfor den ligger lige over individuelle studier... Der er flere af dem... der viser det samme... Det betyder ikke at problemet med studiets type ikke er det samme, det booster bare lige styrken af sammenhængen.
>>>PAUSEKLOVN!<<<
2c. Outcome Research
Studier som undersøger resultatet af en given behandling. Dette betyder at man ser på forskellige studiers resultat af behandling, for på den måde at vurdere effekt af den givende behandling. Nu begynder vi at bevæge os op i den tunge ende. Disse studier er med til at beslutte eventuelle nye behandlingsformer, hvis det viser sig at have et positivt resultat.
Dog har studiet den begrænsning, at der ikke bliver vurderet på selve behandlingens opbygning og kvalitet, men bare om behandlingen har en effekt. Endvidere bliver der ikke vurderet om behandlingen kan overføres mellem forskellige behandlere eller gentaget med samme effekt.
2b. Kohorte studier (og lavkvalitet RCT studier)
Dette er så de langtidsvarende studier med høj deltagerprocent og svarprocent samt lav frafaldsprocent. Kohorte studier følger en gruppe mennesker med en fælles karakteristik igennem flere år, for at vurdere hvilken effekt denne fælles karakteristik har.
F.eks. følge 5000 rygere igennem 15 år, for at vurdere risikoen af rygning. Eller følge 7000 1D fans fra starten af 1Ds karriere og indtil Zayns udfald for at vurdere risikoen af pop-musik.
Disse langtidsstudier giver pæne resultater om eventuel risiko ved udsættelse for noget specifik over længere perioder og er en af de eneste studietyper som bevæger sig over så lang en periode. Dog betyder dette også, at det er svært at undgå at andre faktorer spiller ind, som eventuel kan have en indvirkning på de deltagere som engang er med. Men vi er her nået til det punkt, hvori man skal slå ørene ud og lugte efter røgen i køkkenet - nu begynder det at brænde på!
Inkluderet her er også RCT studier med lav kvalitet. Lav kvalitet er stadig antal deltagere, svarprocent, hvor specifikt der måles, frafaldsprocent og homogenitet af resultaterne.
2a. Systematic Reviews af kohorte studier
Ligesom SRs af case-control studier. Flere studier, stærkere evidens - men samme begrænsninger som studietypen har.
1c. All-or-none studier
Disse studier er lidt specielle at forstå. Det er studier som vurdere om der enten er eller ikke er en sammenhæng mellem en udsættelse og et resultat.
All-or-none studier er lettere, billigere og hurtigere at lave end RCT studier og er derfor ment til at blive brugt i tilfælde, hvor man ikke er nødsaget til at bruge RCT studier.
F.eks. kunne et All-or-none studie kigge på om en upartisk repræsentativ gruppe med en given risikofaktor, ryger x antal cigaretter dagligt i x antal år, diagnosticeres med moderat KOL, efter at have holdt op med at ryge. Studier søger at vise at enten ingen eller alle deltagere diagnosticeres med moderat KOL, baseret på en forforståelse om at rygning har en indvirkning på lungekapaciteten. Hvis ingen af de deltagende i "case" gruppen får KOL, og "kontrol" gruppen, som ikke stoppede med at ryge, viser 60% får KOL, kan det konkluderes at rygning øger risikoen for KOL.
Igen... de er lidt specielle.. bare vid de har god evidens - men bygger på case-control og SR af case-control studier og derfor har prædefinerede grupper.
1b. RCT - Randomized Controlled Trials studier
Nu er vi næsten ved créme de la creme! højkvalitets RCT studier er the shit!
Ved RCT studier, undersøger du om en specifik udsættelse giver et specifik resultat, ofte sammenlignet med enten en anden specifik udsættelse eller ingen udsættelse. Undersøgelsen udføres så med to grupper, en "case" gruppe og en "kontrol" gruppe som begge ligner hinanden så meget som muligt (ca. samme alder, træningsniveau, højde, køn etc)
Ingen af de to grupper ved, om de får den undersøgte behandling eller ej, samtidig med, ved de gode studier, at forskerne, som undersøger, ikke ved, hvilken af grupperne som får den undersøgte behandling (double-blinding). Resultaterne fra undersøgelserne bliver så i sidste ende analyseret og derefter afsløret for, hvem der fik hvad.
F.eks. kan det være at undersøge effekten af testosteron for muskelstyrke. 50 mænd i alderen 25-30 med moderat trænings erfaring bliver delt i to lige grupper, hvor den ene bliver udsat for en indsprøjtning af testosteron før træningen og den anden får en indsprøjtning af saltvand og gul frugtfarve. Derefter får de et specifikt træningsprogram til f.eks. biceps og quadriceps træning, og deres 1RM bliver målt ved start, efter 3 uger, 6 uger og 12 uger. Derefter bliver resultaterne så analyseret, uden forskerne, dem som indsprøjtede eller deltagerne ved, hvilken gruppe fik hvilken behandling. Af disse analyserede resultater kan der derefter konkluderes om testosteron har en effekt på muskelstyrken. (Psst, ja den har..)
RCT studier tager meget tid og forberedelse at lave; man skal tage højde for risikofaktorer, partiskhed (bias), kvalitet af blinding etc. Men det betyder også, at disse studier, generelt set, bliver sat som toppen af poppen, da de er præcise i forhold til udsættelse og resultat, der er ingen prædefinerede "case" grupper, der er en præcis tidshorisont og en homogenitet i grupperne.
1a. Systematic reviews af RCT studier + Meta analyser
Simpelthen bare flere af disse guddommelige studier og analyser af dem. Gode systematic reviews af gode RCT studier er noget af det stærkeste evidens du nogensinde kommer til at finde. Det er stærkere end guds ord. Stærkere end din mors intuition... og hvertfald stærkere end evidens i form af anekdoter.
HVORFOR er dette så interessant at vide? Fordi vi, som mennesker, falder for det vi TROR har en effekt. Vi hører noget, vi håber på er rigtig og så lader vi os ellers bare tumle ned af bjerget i en retning, uden at overhovedet overveje rigtigheden af det vi gør. Ser vi en person der har store muskler, ved personen HELT SIKKERT hvordan man træner. Ser vi en "skinny" person, ved den person HELT SIKKERT hvordan man taber sig. Sådan er virkeligheden bare ikke. Det vi ser og hører og den egentlige virkelighed er meget forskellig og vi kan ikke forvente at vi bare forstår alle aspekter af alting, fordi vi har læst det på et helseforum. Derfor er evidens så skide vigtig - for vi kan skille det skidt vi bliver tvunget ind i, hver dag, med det kanel, som kommer en gang hver anden fuldmåne.
Så sæt din bedst i test. Sæt din helse på ma...prøve. Det har jeg hvertfald tænkt mig at gøre.
Skide gode sider:
PubMed - Database for videnskabelige artikler om Sundhed og Medicin
Cochrane Library - Databse for Sundhed og Medicin også
Google Scholar - Database for videnskabelige artikler, citater, bøger, citationer etc.


51 bananas, holy cow! (or monkey?)
SvarSletJa det er sku vildt!
Slet